Årshjul

Jeg planlægger temaer og aktiviteter i Egetræets årshjul med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og støtter dermed barnet i dets trivsel, udvikling og læring.

Naturen er en stor del af vores hverdag, og derfor vil mange af vores aktiviteter også afspejle det. Vi tilbringer mange timer udenfor, uanset vejret.

Januar
Uh, nu er det rigtig koldt..


» Måske vi er heldige, at der kommer sne; Så skal vi kælke, bygge snemænd og lege forskellige sanseaktiviteter med sneen.


» Vi laver mad til de sultne fugle i haven. 


» Vi har fokus på vores påklædning og øver os i at tage overtøjet på.


» Vi finder selvfølgelig vores vinterord frem. 

Februar
"Fastelavn er mit navn..."


» Vi skal selvfølgelig lave fastelavnspynt, klippe masker og male vores tønde. 


» Vi bager lækre fastelavnsboller og holder fastelavnsfest, hvor vi klæder os ud og slår katten af tønden.


» Vi finder vores fastelavnsord frem.


» Måske vi er heldige, at der kommer sne; Så skal vi kælke, bygge snemænd og lege forskellige sanseaktiviteter med sneen.


» Vi fejrer pandekagedag, med hjemmelavede pandekager. 


Marts 
Nu begynder foråret snart at titte frem.. Vi leder efter de små tegn.


» Vi finder vores forårsord frem.
 


» Vintergækkene kommer frem - vi øver os i at bukke og plukke. 


» Vi gør klar til påske; Vi klipper og klistrer diverse påskepynt.


» Vi laver fine påskedekorationer.
 


» Hvis vejret tillader det, begynder vi at så og plante lidt i haven. 

April
Foråret er for alvor i gang og de små krible-krable-dyr kigger frem fra deres vinterhi.

 
» Vi skal så karse. 


» Vi finder vores påskeord. 


» Vi skal male på æg og på påskejagt i haven. 


» Vi holder påskefrokost, med lækker mad. 


» Så skal vi så og plante i haven.


» Krible-krabler det mon i haven?


Maj

"Kom maj, du søde milde"...


» Kribler og krabler det mon i haven?


» Vi laver et insektbo.


» Vi er kreative med forårstema.


 » Vi holder øje med vores køkkenhave, måske skal vi lue lidt. 

Juni

Så blev det sommer! 


» Vi finder vores sommerord frem. 


» Vi skal ud og plukke hyldeblomster, så vi kan lave hyldeblomstsaft måske også lækre hyldeblomstpandekager. 


» Vi fejrer Skt. Hans og er kreative. 


» Måske skal vi på tur til de smukke Silkeborgsøer.


» Vi holder sommerafslutning med forældre og søskende.


» Sommerferien kalder. 

Juli

Vi nyder sommeren og den smukke, grønne natur.. 


» Vi skal plukke og høste vores bær, frugter og grønt.


» Sommerferien kalder.
 


» Vi skal lege, undersøge og eksperimentere med vand og sand.


» Måske vi skal på tur til de smukke Silkeborgsøer.


August 
Solen begynder rigtigt at varme... 


» Vi skal plukke og høste vores bær, frugter og grønt.


» Måske skal vi på tur efter pluk-selv-bær.


» Vi skal lave frugtmos og være kreative med bær.


» Vi skal lege, undersøge og eksperimentere med vand og sand.

September

Efteråret begynder så småt at vise små tegn..

» Vi leder efter krible-krable, inden de går i vinterhi.


» Vi skal på æblerov; så vi skal lave mad, bage og være kreative med æblerne.  


» Vi laver frugt- og kartoffeltryk på papir.


» Vi finder vores efterårsord frem. 




Oktober
Uhh, det kunne godt gå hen og blive en lidt (u)hyggelig måned.. 


» Vi skal på skovtur og lede efter kastanjer.


» Vi skal ud og finde græskar; og så skal vi skære dem ud i sjove og uhyggelige ansigter. 


» Vi laver halloweenpynt og holder halloweenfest.


» Vi finder vores halloweenord frem. 


November

Vinteren er så småt på vej..  


» Vi skal være kreative med kastanjer. 


» Vi samler mos og grankogler til juledekorationerne. 


» Julegaver skal produceres; Vi klipper, klistrre og nyder, at vi har lidt mere indehygge i de mørke måneder. 


December

"Nu er det jul igen..." og der skal hygges! 


» Vi finder selvfølgelig vores juleord frem.


» Vi laver juleklip og flotte juledekorationer. 


» Årets julekalender findes frem. 


» Vi skal bage julesmåkager og synge julesange.


» Vi tager på kirkebesøg. 


» Vi holder julefrokost og slutter måneden af med juleafslutning for forældre og søskende, inden vi går på en velfortjent juleferie. 


Læringsmiljøer er mangfoldige. De kan opstå spontant eller være konstrueret på forhånd. Læring sker overalt og hele tiden, så dagen igennem forsøger jeg at skabe gode, udviklende rammer for læring og refleksion, med justeringer efter behov og for at optimere. Ved at være en omsorgsfuld, stabil og tryg voksen kan jeg være med til at skabe rammerne for optimal udvikling af barnets ressourser.

Lav din egen hjemmeside gratis!